Gør dit hjem så varmt som muligt på alle måder

Vores hjem er det sted, vi hører til, og det er vigtigt, det bliver så varmt og behageligt at være i som muligt, for at booste vores eget velvære. Der er en række forskellige måder, man kan gøre det på, og det er alt fra de store ting til de helt små, der gør en væsentlig forskel.

Vindueskarm

Byd solen ind

Naturligt lys er en mangelvare i Danmark i mange måneder af gangen, men det betyder ikke, man skal lade sit hjem blive forvandlet til en hule. Ved at trække gardinerne fra og sørge for, ruderne er rene og pæne, kan man byde de sparsomme sollys ind. Det kan gøre underværker, især om vinteren!

Derudover kan man investere i solenergi, hvis man er husejer. Med en god samvittighed kan man lade solen drive hele eller store dele af ens hjem. Solceller behøver ikke være store, grimme plader, der sættes på taget – hvis man for eksempel alligevel skal have skiftet tagsten, hvorfor så ikke købe noget, der har indbyggede solceller?

Stue med gule møbler

Et hjem til alle

Friheden til at bevæge sig ud og udforske verdenen, også selvom det bare er små dele af den, er en luksus, vi godt kan give vores kæledyr. En lille, firbenet følgesvend kan give os uendeligt meget lykke og en følelse af fuldendthed og selskab.

At tillade din trofaste følgesvend at komme ud på deres egne vilkår, også selvom det bare er i haven, vil give dem en følelse af delvis uafhængighed. Med en hundelem kan de få noget luft, når du har travlt eller er optaget, og selvom deres hjerte stadig ligger hos dig, vil de kunne tage en smule ansvar for dem selv.

En glad hund (eller kat) gør underværker, både for dem og dig selv. Glæde kommer ikke kun fra os selv, men også fra dem omkring os – også selvom de ikke kan tale.

Farver og manglen deraf

Hvis du vil byde glæde og lykke ind i dit hjem, kan du starte med noget så småt som indretning og dekorationer. Hvis du foretrækker at indrette med mere neutrale farver, kan det gøre godt at sætte enkelte farvepop ind hist og her – det kan være noget så simpelt som en farverig buket blomster eller nogle flotte sofapuder.

Det er langt fra alle, der byder sig om at dekorere deres hjem med små nipsting eller pyntegenstande – men nogle simple ting, der afspejler dine interesser eller aspekter af din personlighed, får dit hjem til at føles som et hjem; som noget, nogen bor i.

Man behøver ikke spendere alverdens på pynt til hjemmet. Arvegods eller fine genstande fra genbrugsbutikker er mindst lige så godt – så længe, de afspejler dig. På den måde kan du hurtigt skabe et hyggeligt hjem, hvor alle føler sig velkomne. 

Leave a Comment