Møblér dit hjem med stil

Det kan være overvældende at skulle indrette et helt nyt hjem, og det kan være svært at finde ud af, hvordan man får det til at se godt og personligt ud. Men det er de små ting, der gør en forskel, og her får du nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt møblerer din nye bolig!

Hold et tema

Den bedste tommelfingerregel til, hvordan du får dit hjem til at se bedst muligt ud, er at holde et tema. Det betyder ikke, du skal forvandle din stue til en jungle eller dit badeværelse til en strand: Hvad der menes med det er, at der er mange forskellige designmuligheder.

En rustik skænk kan se rigtig fin ud i stuen eller gangen, men ikke, hvis stolene eller tæppet i lokalet er hyper moderne eller barok. På samme måde ser det ikke godt ud, hvis man har møbler i syv forskellige stilarter og materialer stående tæt ved hinanden. Det kommer til at clashe og ser rodet ud!

Så prøv at holde en stil – hvis du kan lide mørkt træ, så se, om du kan finde et sofabord, et skab og andre møbler, der passer i farver og træsorter (selvfølgelig uden at overdrive det).

Når det kommer til farver, er det altid godt, hvis man kan holde sig til de samme toner (altså kolde eller varme), og det er vigtigt at sørge for, at farverne matcher. Mønstre skal helst ikke overdrives eller blandes – et ternet tæppe går for eksempel ikke godt med en overdrevet, blomsterbroderet pude.

Prøv eventuelt at læne dig tilbage og se på det store billede (rummet som helhed) en gang imellem.

Familie slapper af

Hav dig selv i mente

Det er dit hjem, skal du huske. Du skal ikke indrette din bolig som et modelhus, hvis det ikke er sådan, du vil bo. Hvis du kan lide, at tingene fylder og ser lidt rodede ud, så gør det ikke noget at smide den ellers populære minimalist ud!

Hvis der er bestemte farver eller mønstre, du kan lide, så se, hvad du kan finde med dem. Det kan være tæpper eller pyntegenstande, som du kan bygge rummet op omkring. Det er en lille ting, men hvis din indretning kommer fra hjertet, vil dit hjem hurtigt føles som meget mere dig.

Dit hjem skal føles som dit fristed, og så længe du er kritisk, kan det sagtens lade sig gøre!

Leave a Comment